Det jeg lige ville poste nu var en af de ting jeg har lavet i en af mine gamle klasser. Havde Creative Writing sidste trimester, og der lavede vi en masse spændende digte osv. Jeg elsker at skrive, og ikke for at prale men skriver rimelig godt, hvilket mange er jer, der læser det her nok allerede ved, tihi, så kunne godt tænke mig at lægge nogle af dem ud her, meeeeeeeeeen hvis jeg skal lægge flere end bare et eller to ud, kunne jeg godt tænke mig at få nogle kommentarer.. Har kun fået to kommentarer på alle de andre indlæg (altså tilsammen) og ikke for at klage, men vil bare gerne have lidt feedback på om hvad I synes. Forresten, hvis I kommenterer noget og kunne tænke jer at følge med i det indlæg (så I får af vide når jeg eller andre svarer på - eller tilføjer til - jeres kommentar) så skal I lige huske at tilmelde jer indlægget via e-mail, hvilket I kan gøre der hvor I kommenterer.
Okay, det første jeg lægger ud er et digt hvor vi måtte skrive om lige hvad vi havde lyst til, men det skulle bare være anderledes end det vi normalt laver og det er helt sikkert anderledes end de andre digte jeg har skrevet før, altså de fleste i hvert fald.
Jeg skrev normalt heller ikke så meget digte inden jeg kom herover, så det var et lidt uudforsket område, men synes egentlig ikke at det jeg har lavet er så skidt som hvad man kunne forvente fra en nybegynder. Okay, men nyd det og husk endelig at kommentere på det!:
A Silent, Suppressed January Night
By: Mette Bjerre
Late in January on a silent night,
I lay in bed, all relaxed and calm.
My body is not moving, barely breathing.
My body seems paralyzed, almost lifeless.
It looks to the outside world as if I’m sleeping, maybe even dead.
But in my mind it’s a whole different story.
Thoughts are streaming through with a high and unstoppable speed.
Dreams and nightmares,
Good and bad memories,
Occupying my unknowing and subconscious mind.
Suppressed and forgotten days, I thought I would never see of again,
Memories of beautiful days, I hoped would be experienced the same.
It all appears over and over,
On a silent night, late in January.
It feels like karma coming all the way back around,
A vision, a lesson, a silent night-memory.
As my body gets more relaxed and calm,
I sink even deeper into my nightmarish dream world.
Silent-crying, happy memories sneak into the back of my mind.
Scary, familiar shadows jump around,
Telling me what to do and how to feel.
The creepy chills spread all over my paralyzed body.
The silent, suppressed mind keeps running.
Not just depressing dreams,
But also joyful nightmares.
They all keep running and speeding faster and faster.
But all this really doesn’t matter,
Because no one knows,
Because no one cares,
What’s going on in my suppressed, subconscious mind,
On a silent night,
Late in January,
When I lay in bed, all relaxed and calm.
Okay, men håber I kunne lide det, og følg med her for mere... meget snart!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar